Europe Energy Storage Targets 2030 og 2050

Europa accelererer mod sit mål om klimaneutralitet i 2050, hvilket vil resultere i et energisystem, der er meget anderledes end nutidens form.
   

Ustabiliteten af ​​vind- og solenergi skaber nye udfordringer, og elsystemer skal være mere fleksible, end de er i dag, for at imødekomme det stigende antal vedvarende energikilder og ændringer i strømstrømmene.
   

Energilagring er afgørende for systemets pålidelighed og sikring af energiforsyningen i tider med lav vedvarende energi, samtidig med at brugen af ​​vedvarende energi maksimeres i tider med høj produktion.
   

Energilagring er den eneste løsning, der kan levere kritiske energioverførselstjenester, som er en af ​​nøgleløsningerne til at reducere begrænsningerne for vedvarende energi.
   

Udviklingen af ​​energilagring halter i øjeblikket med udbredelsen af ​​vind- og solenergi, og hvis udbredelsen af ​​energilagring ikke holder trit med vedtagelsen af ​​vedvarende energi, vil EU muligvis ikke være i stand til at integrere hurtigt voksende vedvarende energi og blive låst fast i reserveenergi til fossile brændstoffer.
   

Rapporten anslår, at den samlede efterspørgsel efter energilagringskapacitet i EU vil nå op på cirka 200 GW i 2030, og at der vil være behov for mindst 600 GW energilagringskapacitet i 2050.
   

Hurtigt stigende udrulning af energilagring er kritisk, hvilket kræver, at mindst 14 GW energilagringskapacitet skal implementeres årligt i løbet af de næste ni år, sammenlignet med kun 0,8 GW batterilagerkapacitet implementeret i 2020, ifølge Det Internationale Energiagentur.
   

Forskellige medlemslande kan allerede kræve betydelige mængder energilagringskapacitet inden 2030, afhængigt af andelen af ​​variable vedvarende energikilder i energimixet.
   

Etablering af energilagringsmål og -strategier på EU-niveau er afgørende for udviklingen af ​​energilagringsindustrien, som vil give en klar langsigtet retning for markedsdeltagere, forsyningsselskaber, investorer og politiske beslutningstagere.
   

Rapporten fremhæver betydningen af ​​fleksibilitet og energioverførselstjenester med energilagring som nøgleapplikationer, hvilket er afgørende for at opnå et højt niveau af integration af vedvarende energi.
    Etablering af energilagringsmål skal baseres på et omfattende koncept, der tager højde for kulstofreduktionsmål og de nødvendige strukturelle ændringer i energisystemet.