Europa Energy Storage Mål 2030 og 2050

Europa accelererer mod sit mål om klimaneutralitet i 2050, hvilket vil resultere i et energisystem, der er meget forskelligt fra dagens form.
   

Volatiliteten i vind- og solenergi skaber nye udfordringer, og kraftsystemer skal være mere fleksible, end de er i dag for at imødekomme det stigende antal vedvarende energikilder og ændringer i effektstrømme.
   

Energilagring er afgørende for systemets pålidelighed og beskyttelse af energiforsyningen i tider med lav vedvarende energi, samtidig med at man maksimerer brugen af ​​vedvarende energi i tider med høj produktion.
   

Energilagring er den eneste løsning, der kan levere kritiske energioverførselstjenester, som er en af ​​de vigtigste løsninger til at reducere begrænsningerne for vedvarende energi.
   

Udviklingen af ​​energilagring hænger i øjeblikket indsættelsen af ​​vind og sol, og hvis implementeringen af ​​energilagring ikke holder trit med vedtagelsen af ​​vedvarende energi, kan EU muligvis ikke være i stand til at integrere hurtigt voksende vedvarende energi og være låst i fossil brændstofbackup -energi.
   

Rapporten estimerer, at den samlede efterspørgsel efter EU -energilagringskapacitet vil nå ca. 200 GW i 2030, og at mindst 600 GW energilagringskapacitet kræves i 2050.
   

Hurtigt stigende energilagringsinstallation er kritisk, hvilket kræver mindst 14 GW energilagringskapacitet, der skal implementeres årligt i løbet af de næste ni år sammenlignet med kun 0,8 GW batterilagringskapacitet, der blev implementeret i 2020, ifølge International Energy Agency.
   

Forskellige medlemsstater kræver muligvis allerede betydelige mængder energilagringskapacitet i 2030, afhængigt af andelen af ​​variable vedvarende energikilder i energimixen.
   

Det er kritisk for udviklingen af ​​energilagringsindustrien, som vil give en klar langsigtet retning for markedsdeltagere, forsyningsselskaber og politikere.
   

Rapporten fremhæver vigtigheden af ​​fleksibilitet og energioverførselstjenester med energilagring som nøgleapplikationer, som er kritiske for at opnå et højt niveau af integration af vedvarende energi.
    Etablering af energilagringsmål skal baseres på et omfattende koncept, der tager højde for mål for kulstofreduktion og de strukturelle ændringer, der kræves i energisystemet.